Q&A

Planerne om etableringen af Lynetteholm blev lanceret efter en principaftale mellem regeringen og Københavns Kommune i oktober 2018.

Derefter blev et bredt flertal af partier på Københavns Rådhus i en aftale den 31. august 2020 enige om at stå sammen om den videre udvikling af øen Lynetteholm med tilhørende metro og Østlig Ringvej. Aftalen er indgået som en del af forhandlingerne om budget 2021.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog d. 4. juni 2021 anlægsloven om Lynetteholm.

På den baggrund er Lynetteholm nu ved at blive anlagt som en halvø mellem Refshaleøen og Nordhavn. 

Principaftalen kan læses her

Budgetaftalen kan læses her

Lov om anlæg af Lynetteholm kan læses her
 

Etableringen af Lynetteholm er delt op i tre faser. Først etableres jordmodtageanlægget og arbejdsarealerne på Refshaleøen sammen med adgangsvejen til jordtransport over Prøvestenen på Amager, hvilket er sket fra 2021-2023. 

Efterfølgende etableres fase 1 af Lynetteholms omkreds, som stod færdig i sommeren 2023, hvorefter jordopfyld af fase 1 blev påbegyndt. Fase 1 er forventeligt fyldt op med jord og havbundsmateriale i 2026. 

Arbejdet med etableringen af fase 2 af Lynetteholms omkreds blev påbegyndt i efteråret 2023 og forventes at være færdig i 2026. 

Derefter kan der fyldes jord i fase 2 af Lynetteholm og senere kan byudvikling påbegyndes. 

Lynetteholm forventes først at være fuldt ibrugtaget omkring 2070.

En mere detaljeret tidsplan for de enkelte skridt ved etableringen findes på By & Havns hjemmeside.

Lynetteholm omfatter et opfyld på cirka 2,75 km2 eller 275 hektar i Øresund. Arealet svarer til omkring 380 fodboldbaner, og giver plads til boliger til ca. 35.000 borgere, et tilsvarende antal arbejdspladser samt et kystlandskab ud mod Øresund.

Der vil være plads til omkring 35.000 beboere på Lynetteholm, når området er fuldt udbygget. Samtidig vil der med byudvikling i resten af Østhavnen, hvilket dækker over Refshaleøen og Kløverparken, være plads til yderligere 25.000 indbyggere. Dermed vil der i det samlede område, som bliver betegnet som Østhavnen være plads til godt 60.000 beboere.

Det er ambitionen at 25 procent af boligerne skal være almene.

Der udover over vil der blive plads til ca. 35.000 arbejdspladser på Lynetteholm og ca. 15.000 på Refshaleøen og Kløverparken.

København er en havneby, og det nyder mange københavnere godt af i det daglige med nem adgang til en svømmetur og udsigt til vand. Det er forventningen, at vandstanden i Øresund stiger med ca. 70-100 cm. frem mod år 2100, og at vi vil opleve flere kraftige storme i Danmark på grund af klimaforandringer. Det skaber øget risiko for ødelæggende oversvømmelser i København.

Det anslås, at København vil opleve tab på mellem 8 og 12 mia. kr. over de næste 100 år, hvis byen ikke sikres mod stormflod som følge af havvandsstigningen. Dette skyldes risikoen for oversvømmede kældere og huse, samt offentlige bygninger og infrastruktur som metroen, lufthavnen, jernbanen og motorveje.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i 2017 en plan for sikring mod stormfloder. Her blev det anbefalet at sikre byen mod stormflod ved en ydre sikring af havnen. Den ydre sikring betyder færre indgreb i havnen, fordi man slipper for at hæve kajkanten eller bygge en mur til højvandssikring langs den indre del af havnen – hvilket ville forringe adgangen og udsynet til vandet fra byen.

Derudover lå der en anbefaling til Borgerrepræsentationen om, at det næste jorddepot i København skulle tænkes sammen med stormflodssikring mod nord. 

Alternativet til Lynetteholm er, at man anlægger et dige mellem Nordhavn og Refshaleøen – men det vil ikke være muligt på samme måde at samtænke det med håndtering af jord og byudvikling. 

Etableringen af Lynetteholm udgør et væsentligt element i klimasikringen mod nord, da Lynetteholm vil fungere som en dæmning fra Refshaleøen frem til Kronløbet ved Nordhavn. I forbindelse med det sidste stykke, skal der etableres en port, der tillader indsejling i havneløbet, og som kan lukkes i tilfælde af stormflod.

Lynetteholm bliver etableret med et 60 hektar stort kystlandskab på østsiden af halvøen. 

Desuden er Lynetteholm en såkaldt adaptiv løsning, hvor man kan tilpasse den ydre stormflodssikring i kystlandskabet ved at lægge mere jord på, så frem det viser sig nødvendigt.

Parallelt med Lynetteholm arbejder Københavns Kommune sammen med staten og de relevante kommuner, Dragør, Tårnby og Hvidovre om en samlet plan for stormflodssikring for hovedstadsområdet. 

Københavns Kommune lavede en screening af nye områder egnet til langsigtet jorddeponi som blev fremlagt for Borgerrepræsentationen i 2017.

Konklusionen fra Borgerrepræsentationen var, at et deponi skulle placeres bynært ift. miljøpåvirkning og at et kommende deponi gerne skulle sammentænkes med stormflodssikring og muligheder for byudvikling. På baggrund af screeningen udpegede Borgerrepræsentationen søterritoriet ved Trekroner som potentielt område til overskudsjord. 

Der skal bortskaffes ca. 2,5- 3 mio. tons jord fra København om året og Københavns Kommune har pligt til at anvise hvor det kan deponeres.  Ved at nyttiggøre det lokalt på Lynetteholm, undgår man at skulle transportere det væk over store afstande med deraf forøget CO2 belastning. 

Screeningen kan findes her

Afstanden mellem Lynetteholm og Nordhavn er kort nok til, at der på sigt kan etableres en dokport, men bred nok til at sikre ind- og udsejling fra havnen. En dokport er en port, der fungerer som en sluse på den måde, at den kan lukkes ved højvande eller stormflod og dermed holde vandet ude. 

Der ikke er endnu besluttet et teknologivalg for port-løsningen – man vil kunne arbejde med en dokport, en sænkeport eller en skydeport. Beregningen af det optimale anlægstidspunkt for portløsningen indgår i Københavns Kommunes risikostyringsplan.

Der er tidligere lavet undersøgelser af forskellige løsninger og placeringer af en port til stormflodssikring. Undersøgelserne kan findes her.

De seneste 10 år er befolkningen i København vokset med ca. 100.000 nye københavnere, og frem mod 2050 ventes byen at vokse med ca. 100.000 indbyggere (Kilde: Københavns Kommunes Befolkningsprognose, 2023).

Samtidig er der i forvejen et boligefterslæb i Københavns Kommune, bl.a. som følge af en afmatning i byggebranchen i årene efter finanskrisen. Der er derfor brug for mange nye boliger i København for både at dække boligefterslæbet og befolkningstilvæksten. Lynetteholm og resten af Østhavnen er et vigtigt bidrag hertil, men vil langt fra kunne dække hele det forventede boligbehov i Københavns Kommune de næste årtier. 

Læs mere om Københavns Kommunes boligbehov i Boligredegørelsen 2023 

Nej. Samlet set vil antallet af lastbiler med jordtransport i byen være det samme som i dag. Men destinationen for lastbilerne vil ændre sig fra Nordhavn til Lynetteholm. På Østerbro og Nordhavn vil beboerne derfor opleve et markant fald i den tunge trafik med jordkørsler, mens den vil stige tilsvarende på Østamager.  

Det nuværende jorddepot i Nordhavn er fyldt op, men Lynetteholm kan dække byens behov for plads til overskudsjord i mange år fremover. Det betyder, at København kan genbruge jorden lokalt i stedet for at skulle transportere den langt væk. Dermed udledes mindre CO2.

Hvordan jordtransporten forventeligt vil berøre de enkelte veje i København er kortlagt her.

Der kommer ikke flere jordtransporter som følge af anlæg af Lynetteholm. 

Men ruterne vil ændre sig fra at køre mod Nordhavn til at køre mod Lynetteholm på det nordlige Amager. 

By & Havn har i den forbindelse etableret en ny adgangsvej, der leder lastbilerne med jord væk fra beboelsen på Refshaleøen og via industriområderne Prøvestenen og Kraftværksøen.

Københavns Kommune har desuden lavet en række trafikforbedrende tiltag på Nordøstamager til afbødning af trafikken fra den jordtransport, der kører mod Lynetteholm. 

Det er blevet undersøgt, hvorvidt det ville være muligt at sejle jorden til Lynetteholm. Hvis man skulle sejle jorden, ville det stadig kræve lastbilkørsel til en eventuel udskibningshavn. I og med at meget af jorden kommer fra steder i hovedstadsområdet, der ikke ligger ud til vandet, ville det derfor alligevel vil skulle transporteres igennem byen på lastbil, for så at blive hældt på en pram. 

Der ville således ikke være mindre CO2-udledning, da lastbilkørslen alt andet lige ville være det samme – og muligvis længere afhængig af, hvor en eventuel udskibningshavn ville kunne placeres. 

I en periode på cirka tre år vil der blive transporteret omkring 6 - 7 millioner tons ren og forurenet jord ad vandvejen fra de midlertidige jorddeponier i Nordhavn til Lynetteholm, indtil depoterne på Nordhavn er tømt. Pramningen af jord er påbegyndt ifm. åbningen af jordmodtagelsen på Lynetteholm i sommeren 2023. Der er blevet prammet omkring 600.000 tons jord fra Nordhavn til fase 1 i løbet af 2023, mens den resterende jord skal flyttes, når fase 2 af Lynetteholm åbner, forventeligt i 2026.

Der vil være støj forbundet med et projekt af denne størrelse, men grænseværdierne på 70 decibel vil ikke blive overskredet i anlægsfasen.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver dog en risiko for, at anlægsarbejdet, der udføres i aften- og nattimerne, kan overskride grænseværdierne og forstyrre de nærmeste naboers søvn. Dette undgås ved at benytte støjsvage maskiner og tilrettelægge arbejdet på en måde, så støjgrænserne ikke overskrides.

I miljøkonsekvensrapporten er Lynetteholms påvirkning af dyreliv i vand og på land undersøgt. Der er undersøgt konsekvenser for bl.a. flagermus på Trekroner, fisk, fugle og havpattedyr.

Påvirkningen af planteliv i vand og på land er også blevet undersøgt.

VVM-undersøgelsen af jordopfyldet har grundigt undersøgt de mulige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Det er undersøgt, hvordan de ændringer, som anlægget af Lynetteholm medfører, vil påvirke vandplanter, fisk, marine pattedyr og fugle, og der vil samlet set ikke være tale om væsentlige negative konsekvenser.

Der er desuden fastsat en række krav, der skal anvendes arbejdsmetoder og udføres forbedringer, der kan beskytte og styrke dyre- og plantelivet. Støjende arbejde med spuns skal f.eks. ske med langsom øgning af støjniveauet, så dyrene søger væk fra støjkilden, før den når fuld styrke.

For at bevare ålegræs på havbunden er jordopfyldt placeret, hvor der er mindst vegetation. Der vil også blive etableret nyt ålegræs og et kystlandskab med alsidige bundforhold, hvor forskellige vandplanter, bundlevende dyr mv. vil få nye levesteder.

For at udvikle det maritime havmiljø i Københavns Havn har By & Havn indgået et partnerskab med den uafhængige naturorganisation WWF Verdensnaturfonden for at undersøge mulighederne for at styrke den marine biodiversitet og havbundshabitaterne omkring Lynetteholm. 

Du kan læse miljøvurderingen på Transport-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm vurderer, at badevandskvaliteten i Københavns Havn og langs kysten nord og syd for Lynetteholm vil være uændret, når Lynetteholm er færdigetableret.

Havbunden ved dele af det areal, hvor Lynetteholm anlægges, er forurenet på grund af den tidligere industriaktivitet og spildevandsudledning i området. I forbindelse med anlægget af Lynetteholm vil det forurenede bundmateriale blive gravet op og deponeret i depotet for havneslam på Refshaleøen.

Undersøgelserne af påvirkning af vand- og havmiljøet er uddybet her.

By & Havn forventer, at 2-4 hektar med ålegræs og anden bundvegetation vil blive dækket af Lynetteholm. I den forbindelse er det politisk besluttet, at By & Havn skal arbejde for plante dobbelt så meget ålegræs, som anlæg af Lynetteholm vil fjerne.

I 2022 har By & Havn arbejdet med at få afdækket, hvor der i dag vokser ålegræs i Københavns Havn, og hvor der er potentiale for at plante mere. Ålegræs lever på lavvandede områder og bidrager positivt til vandmiljøjet og er samtidig med til at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren.

Etableringen af nyt ålegræs vil skabe nye levesteder for dyr og planter under havets overflade. By & Havn har inviteret grønne organisationer og eksperter til at bidrage med deres viden og ekspertise i arbejdet med at plante ålegræs.

Derudover vil der blive etableret en marin havpark, der vil skabe nye levesteder for dyr og planter under havets overflade og styrke bioiversiteteten.

Lynetteholms konsekvenser for eventuel blokering af gennemstrømning af vand og salt i Øresund er blevet vurderet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI) i miljøkonsekvensrapporten for anlæg af Lynetteholm. Den er vurderet til en blokeringsfaktor for op til 0,25 % for vandgennemstrømningen og 0,23% for salt i Øresund. Denne påvirkning vurderes således til at være ”ingen/ubetydeligt” i miljøkonsekvensrapporten, som er godkendt af de relevante myndigheder.

Udvekslingen af vand med Østersøen sker desuden både gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. Derfor er det kun 3/11 af de 0,25 procent, der har konsekvenser for Østersøen – eller omregnet hvad der svarer til 0,07 procent. 

Der er i tidligere større anlægsprojekter, som eksempelvis ved Øresundsforbindelsen, blevet stillet krav om en såkaldt nulløsning indenfor et usikkerhedsspænd på i størrelsesordenen ±0,25 %. Den beregnede blokeringseffekt forårsaget af Lynetteholm ligger dermed for både salt og vand indenfor det accepterede usikkerhedsspænd i forbindelse med nulløsningsbestemmelsen for Øresundsforbindelsen.

Beregningerne bag miljøkonsekvensrapporten har desuden været genstand for en tredjepartsvurdering ved det hollandske firma Deltares, som har verificeret de anvendte metoder.  

Du kan læse miljøvurderingen på Transport-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

Deltares vurdering kan læses her.

Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for anlæg af Lynetteholm.

I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensvurderingen for anlæg af Lynetteholm, er der afholdt en række høringsarrangementer, samt møder med berørte borgergrupper. Nogle af arrangementerne er fortsat tilgængelige online, og kan findes nedenfor.

By & Havn har afholdt tre digitale informationsmøder om sejladsforhold, jordtransport og klimasikring. Møderne ligger online her.

Der er indkommet i alt 874 høringssvar til VVM-undersøgelsen af Lynetteholm i den offentlige høring. Læs høringsmaterialet, svar og hvidbog, her.

Lokaludvalgene på Christianshavn og Østerbro har i hhv. 2020 og 2021 gennemført borgerpanelundersøgelser. Læs resultaterne fra Christianshavns Lokaludvalg eller fra Østerbro Lokaludvalg.

Christianshavns Lokaludvalg har lagt oplæg om Lynetteholm online her.

Arkitektforeningen har afholdt et webinar om Lynetteholm, der ligger online her.

TV2 Lorry har afholdt et virtuelt borgermøde sammen med fire lokaludvalg.

Derudover har der været afholdt en høring over den strategiske miljøvurdering i 2022 samt indledende idéfasehøringer for hhv. metrolinje M5 og Østlig Ringvej i 2022.

Det kan du læse mere om her: Borgerdialog | Lynetteholm (kk.dk)

I 2023 er der igangsat miljøkonsekvensvurderinger for henholdsvis metrolinje M5 og Østlig Ringvej, som forventes at komme i høring i henholdsvis 2024 og 2025.

Der har været en række borgerinddragelser i processen indtil nu, hvilket også har medført ændringer i projektet. Eksempelvis er der blevet prioriteret midler til trafiksikkerhed på Amager. Det er blevet besluttet, at Lynetteholm skal have et kystlandskab. Jordtransporten er blevet rykket væk fra bebyggelsen på Margretheholm, og hen over Prøvestenen. Herudover er placeringen af Lynetteholm flyttet længere væk fra Trekroner.

Udover en lang række forskellige borgermøder, skurvognsmøder, nabomøder og sejlture gennemført af By & Havn og Københavns Kommune, har Københavns Kommune også gennemført en række københavnerdialogsarrangementer i løbet af 2022. Det kan du læse mere om her: Borgerdialog | Lynetteholm (kk.dk)

Københavns Kommuneplan 2024 vedtages efter planen ultimo 2024 og forventes i høring i løbet af sommeren 2024. 

Miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 forventes færdig i 2024 – og skal derefter i høring, inden en anlægslov, som også kommer i høring, skal vedtages sandsynligvis i 2025.

Miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej forventes færdig i 2025 – og skal derefter i høring, inden en anlægslov, som også kommer i høring, skal vedtages sandsynligvis i 2026.

Herefter skal der senere vedtages strukturplan for Lynetteholm, helhedsplaner, kommuneplanrammer og lokalplaner.

Forud for en politisk beslutning om konkret byudvikling på Lynetteholm vil der blive foretaget miljøkonsekvensvurderinger af de enkelte lokalplaner, som også kommer i høring.

Det er på nuværende tidspunkt kun anlæg af Lynetteholm som nyttiggørelsesanlæg til håndtering af overskudsjord og stormflodssikring, der er vedtaget politisk. Det blev det, da Folketinget vedtog anlægslov on Lynetteholm d. 4. juni 2021. 

Der er i den forbindelse lavet en miljøkonsekvensrapport af anlæg af Lynetteholm, som er godkendt af de relevante myndigheder i Danmark. 

Den samlede vision om Lynetteholm som en ny bydel indeholder flere projekter, herunder anlægget af Lynetteholm som nyttiggørelsesanlæg og klimasikring, en metroforbindelse, Østlig Ringvej, en portløsning til stormflodssikring samt fremtidig byudvikling. 

Mange dele af projektet – fx byudviklingen fra 2035 – ligger langt ude i tid, og er derfor ikke konkret nok til en miljøvurdering på nuværende tidspunkt. 

Da Lov om Anlæg af Lynetteholm blev fremsat har Transportministeriet og Kammeradvokaten vurderet, at loven er i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder VVM-direktiv. 

Anlæg af metro, Østlig Ringvej, byudvikling, mv. vil blive miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med alle miljøretlige krav, herunder også af eventuelle kumulative effekter i forhold til nyttiggørelsesanlæg på Lynetteholm. 

Miljøkonsekvensvurderingerne for henholdsvis Metrolinje M5 og Østlig Ringvej blev igangsat i 2023 og forventes at komme i høring i hhv. 2024 og 2025. 

Endelig er der i 2022 blevet lavet en strategisk miljøvurdering, der gennemgår det samlede projekt. Den kan du finde her. 

Lynetteholm etableres med jord fra bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn, fx boliger og skoler og større projekter så som skybrudssikring og metrotunneller. Forventningerne til jordmængderne er baseret på erfaringerne opfyldet af Nordhavn i perioden 2012 – 2019, hvor der er leveret ca. 2,6 mio. tons overskudsjord årligt til depotet i Nordhavn.

For at sikre erfaringstallene for jordmængderne i perioden 2012 – 2019 stemmer overens med den forventede udvikling fremover, har Transportministeriet beregnet forventningerne til fremtidige jordmængder i Storkøbenhavn. Beretningerne viser, at forventningerne er et konservativt skøn. 

Se notatet fra Transportministeriet på Folketingets hjemmeside.

Der vil være CO2-udledninger i anlægsfasen.

Men anlæg af Lynetteholm er tænkt som et bynært nyttiggørelsesanlæg, hvor København kan genbruge jorden lokalt fra byens bygge- og anlægsprojekter. Dermed udledes mindre CO2, end hvis jorden skulle transporteres længere væk. 

Samtidig forventes udledningen at være lavere ved byggeriet af boliger i Østhavnen, herunder Lynetteholm, idet alternativet vil være boliger, der etableres i omegnskommuner, som forventes bygget med flere kvadratmeter end i Østhavnen.

Udover boliger, er der også udledninger ved anlæg af infrastruktur såsom metro og Østlig Ringvej.

Det er ikke blevet analyseret, hvor store udledningerne forbundet med udviklingen af vejene omkring København ville være, hvis ikke Østhavnen udvikles, og bosætningen dermed skal finde sted decentralt. Det kan derfor ikke konkluderes, at udledningerne fra projektet er større, end hvis man havde anvendt midlerne til anden infrastruktur.

Det kan man læse mere om i den strategiske miljøvurdering: Offentlig høring af den strategiske miljøvurdering af udviklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm (trm.dk)

By & Havn har desuden fået analyseinstituttet Kraka til at lave CO2-beregninger, hvor de sammenligner udviklingen af stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling på Lynetteholm med et alternativ uden at etablere halvøen. Analysen kan findes her. 

Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der kommer 300.000 flere beboere på Sjælland frem mod 2070, hvoraf de 180.000 forventes at bosætte sig i København. Derfor skal der skaffes flere boliger fremadrettet – både i København og på resten af Sjælland. 

Der vil således være behov for udvikling i såvel hovedstaden som på resten af Sjælland. 

CO2-udledningen ved byggeriet af boliger i Østhavnen, herunder Lynetteholm, forventes at være lavere – og dermed mere bæredygtigt, idet de boliger, der etableres i omegnskommunerne forventes bygget med flere kvadratmeter end ved bebyggelse af Østhavnen. 

Derudover er bilejerskabet i København også lavere end i omegnskommunerne, hvilket har stor indflydelse på trafikarbejdet og dermed en positiv påvirkning på CO2-udlendingen og luftforureningen. 

En indbygger i Østhavnen ventes at have et transportbehov på godt 11 km i 2050, mens det tilsvarende behov for en indbygger i Københavns omegn er knap 35 km. En indbygger i Østhavnen ventes at bruge bilen i gennemsnit knap 4 km pr. hverdag, mens tallet er 23 km for en indbygger i Københavns omegn. 

Det kan du læse mere om i analysen af de samfundsøkonomiske effekter ved udvikling af Østhavnen. 

Det er vedtaget at anlægge Lynetteholm som nyttiggørelsesanlæg til håndtering af overskudsjord og stormflodssikring. Det er udviklingsselskabet By & Havn, der står for at anlægge dette. Prisen for anlæg af Lynetteholm bliver betalt af de indkomster, som By & Havn får for at modtage overskudsjord fra entreprenører, bygherrer og andre som skal af med jord fra deres bygge- og anlægsprojekter. 

På den måde forventer By & Havn, at anlæg af Lynetteholm vil være selvfinansierende. 

Salg af byggeretter fra byudviklingen af Lynetteholm kommer desuden til at generere indtægter, der ville kunne bidrage til at medfinansiere metrobetjening af området og etableringen af en Østlig Ringvej i tillæg til midler afsat i kommunalt og statsligt regi.

Kommunerne har siden 2015 kunnet stille krav om op til 25 procent almene boliger i områder, hvor der skal vedtages en lokalplan, som giver mulighed for nyt boligbyggeri. Københavns Kommune stiller altid krav om almene boliger medmindre området allerede har en høj andel af almene boliger, eller er socialt udsat. 

Det fremgår endvidere af principaftalen om Lynetteholm, at det forventes, at Københavns Kommune vil anvende planlovens muligheder for at udlægge 25 pct. af boligerne som almene boliger.

Samtidig viser analysen af de samfundsøkonomiske effekter at ved gennemførelse af planen om udviklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm, reduceres spændet mellem boligpriserne i indre dele af København og forstæderne fra 41 procent til 35 procent. Udbygning af Lynetteholm og resten af Østhavnen har således en prisdæmpende effekt på resten af det københavnske boligmarked.

Den lokale cykelinfrastruktur til og på Lynetteholm vil først skulle planlægges ifm. senere beslutninger om byudvikling på Lynetteholm. I den oprindelige principaftale, er der beskrevet, at ”Lynetteholmen skal udvikles som en bæredygtig bydel (…) med fokus på cyklisme.” 

Der er desuden afsat penge i Københavns Kommunes budget for 2024 til foranalyser af henholdsvis mulighederne for cykelinfrastruktur til og i Østhavnen, herunder Lynetteholm samt en cykelforbindelse herunder pendulfærgefart og en broløsning mellem Østerbro og Refshaleøen. 

Der er endnu ikke taget beslutninger om den konkrete byudvikling på Lynetteholm, herunder hvordan trafikafviklingen skal være. 

Det er tidligere blevet undersøgt, om Lynetteholm kan anlægges som en hel eller delvis bilfri bydel for at minimere trafikken til og fra Lynetteholm. 

Konklusionen i undersøgelserne var, at det er vanskeligt at forestille sig, at Lynetteholm bliver en fuldstændig bilfri bydel, blandt andet fordi en hel bilfri bydel som udgangspunkt vil være i strid med planloven. 

Analyserne ”Lynetteholm som hel eller delvis bilfri bydel” ligger online her.

Fremtiden for BIOFOS’s renseanlæg på Refshaleøen skal besluttes af anlæggets ejere, og er ikke en del af Lynetteholm-projektet. Renseanlægget skal i forvejen tilpasses stigende miljøkrav samt behov for øget kapacitet grundet befolkningsudviklingen, og ejerkredsen overvejer derfor at rykke anlægget. Hvis ikke at anlægget rykkes, kan det undersøges, hvordan de eksisterende bassiner kan overdækkes for at undgå lugtgener. 

BIOFOS’ bestyrelse har i 2023 vedtaget et nyt kommissorium for analyser af den fremtidige placering af renseanlæggene i hovedstadsområdet. Det kan læses her.

Tidligere var der to sejlrender ind og ud af Københavns Havn. Kronløbet til erhvervssejlads og Lynetteløbet til fritidssejlads.

I forbindelse med anlæg af Lynetteholm er Lynetteløbet blevet lukket permanent, og fritids- og erhvervssejlads skal fremover deles om Kronløbet. Du kan læse mere om sejlads i havnen på By & Havns hjemmeside – herunder mere information om 'Sikkerhed for sejlere'. 

For mere generel information på By & Havns hjemmeside kan du besøge siden Sejladsforhold - Lynetteholm